Flere piratangreb i sydkinesisk farvand
Der har været otte piratangreb i Det Sydkinesiske Hav i første halvdel af 2014, hvorimod der har været fem i første halvdel af 2013. Til gengæld er det samlede antal piratangreb i Sydøstasien og den østlige del af Det Indiske Ocean faldet til 18 piratangreb og 55 tilfælde af bevæbnede røverier i alt. Det er det laveste siden 2010.
”De tilfælde med skibe, der har været undervejs i Det Sydkinesiske Hav var relativt mere alvorlige. Da piraterne var langt væk fra kysten, var de mere dristige og var i nogle tilfælde bevæbnet med våben, men disse våben blev ikke afskudt”, udtaler ReCaap, der er et Singapore-baseret anti-pirat informationskontor.
Det har vakt bekymring både hos ReCaap såvel som regering og sikkerhedseksperter, at der dels er tale om en stigning i antal tilfælde dels, at tilfældene er mere alvorlige.
I grænseområdet i Det Sydkinesiske Hav nær Indonesien, Malaysia og Singapore har der siden april været seks kapringer af tankskibe, blandt andet blev Moresby 9 kapret af et ukendt antal pirater ud for en øgruppe, der hører til Indonesien. Kapringerne går typisk ud over de mindre tankskibe.
I et tilfælde i slutningen af august overtog pirater kontrollen med et thailandsk tankskib ud for Malaysia. Piraterne spærrende besætningen inde i maskinrummet og pumpede derefter skibets last af smøreolier over i to andre skibe.
Kilde: Lloyd’s Loading List