Flere containere til og fra Norge
Omkring 12.000 DFDS-containere passerer hvert år igennem Rotterdam på vej til og fra Norge, og mængderne er stigende. Kunderne er blandt andet producenter og slutforbrugere af varer som for eksempel frossent brød fra Benelux-landene og Frankrig og frugt og grøntsager fra Rotterdam-regionen.
”Vi føler, at der er en øget bevidsthed i virksomhederne om, at søtransport er lige så hurtig, billigere og endda mere miljøvenlig end vejtransport. Sidegevinsten er, at de ikke skal bekymre sig om at afhente og aflevere fragten, da vi har en dør til dør-transport med Rotterdam som et vigtigt knudepunkt”, siger Traffic Manager hos DFDS, Harald de Vos.
En del af lasten omskibes fra Irland og Italien over på DFDS’s norske containertransporter.
”Denne dør til dør-transport er lige så hurtig som vejtransport og foretrækkes af vores kunder, som nyder godt af at transportere deres gods uledsaget til Norge”, tilføjer Harald de Vos.
Kilde: DFDS