Fire millioner til ny færgerute i hus
KORT NYT: Det er nu lykkedes initiativtagerne bag den nye færgelinje mellem Hanstholm og Kristiansand at indsamle de fire millioner kroner, der var nødvendige at kunne starte Thy Ferries A/S op. Om kort tid vil der blive indkaldt til generalforsamling i selskabet.
"Vi er i mål med de fire millioner", siger en af initiativtagerne, Poul Røge, til nordjyske.dk
De seneste ugers arbejde for at tegne minimum fire millioner kroner i kapital i Thy Ferries A/S under stiftelse, er dermed kronet med held.
En glad og lettet Poul Røge siger til avisen, at vejen dermed er banet for næste skridt i processen, den stiftende generalforsamling i Thy Ferries A/S.
"Når den er på plads, har jeg store forventninger til fremtiden", siger Poul Røge.
Kilde: nordjyske.dk
