Finnlines vinder også sag mod staten
KORT NYT: Finnlines har lige som Viking Lines fået retten på sin side ved byretten i Helsinki. Den finske stat skal derfor betale 17 millioner EUR, omkring 126,5 millioner kroner, tilbage til rederiet for at have krævet for høje sejlløbsafgifter i årene 2001 til 2004.
Det Emanuele Grimaldi-ledede selskab hævdede, at Finlands regler er diskriminerende i henhold til EU-lovgivningen og har altså fået ret.
Hvis den finske stat ikke anker dommen, vil det påvirke Finnlines årsregnskab for 2015 positivt med 16,5 millioner EUR, cirka 123 millioner Kroner.
Kilde: Finnlines