Finnlines øger kapaciteten til Aarhus
Udvidelsen skyldes de øgede mængder af trailere, der skal fragtes til og fra Finland. Samtidig har krigen i Ukraine betydet, at gods, der tidligere blev fragtet fra Finland via Skt. Petersborg til Aarhus, nu sejles direkte fra Finland.
Foto: Port of Aarhus.
Tidligere har Finnlines benyttet skibe på 163 og 187 meter på sejladserne til Aarhus, men rederiet har nu valgt at indsætte Finntide, der med en længde på 218 meter har en betydelig større kapacitet.
Den generelle chaufførmangel spiller også ind på den øgede efterspørgsel. Flere virksomheder er begyndt at sejle godset hele vejen til Finland i stedet for at køre det til Sverige først.
Redaktionen