Falck Nutec uddannelsescenter i Nigeria
Danske Falck Nutec, der er en af verdens førende leverandører af sikkerheds- og overlevelsestræning, udvider nu sine aktiviteter til også at omfatte Afrika. Det sker ved at åbne et nyt træningscenter i Nigeria i samarbejde med en lokal partner, Prime Atlantic.
Træningscentret er placeret i Ipara og ventes at stå færdig inden nytår. Centret vil tilbyde sikkerheds- og overlevelsestræning til nigerianske og udenlandske selskaber og vil have adgang til den fulde pakke af akkrediterede og certificerede kurser, der i øjeblikket udbydes af Falck Nutec.
Det nye center vil beskæftige mere end 50 mennesker, herunder undervisere fra Falck Nutec's uddannelsescenter i Aberdeen. Næsten 4.000 kursister ventes at besøge centret årligt.
Kilde: Offshore.no
