Færgeudbud er alt for lukket
KORT NYT: Bjørn Carlsen, formand Bornholms Passagerforening, frygter, at det næste færgeudbud bliver lavet i for stor lukkethed, og at bornholmerne ikke får noget at skulle have sagt i forbindelse med udbuddet, men bare får den kommende færgeløsning trukket ned over hovedet.
”Jeg kan være bekymret for, at processen kører hurtigt igennem ministeriet, og at vi her på Bornholm endnu en gang ikke får et ben til jorden”, siger Bjørn Carlsen, der sidder i arbejdsgruppen, men ikke må referere fra møderne.
Det næste udbud træder i kraft i 2017, men arbejdsgruppen er allerede i gang med at forberede udbuddet. Arbejdsgruppen skal blandt andet tage stilling til spørgsmål som, hvilke færger der skal besejle Bornholm, og hvor stor udgiften må være.
Kilde: dr.dk/P4/Bornholm