Erria ud af 2021 med lille plus
KORT NYT: Børsnoterede danske Erria, der ikke længere driver rederivirksomhed men en række aktiviteter med maritimt indhold, kom ud af 2021 med et nettooverskud på 1 million kroner, mod et nettounderskud på 691.000 i 2020.
Arkivfoto.
Ledelsen skriver i en kommentar til regnskabet, at resultatet er meget tilfredsstillende trods Corono-situationen, pres på arbejdskraft og øgede omkostninger.
Omsætningen udgjorde sidste år 59 millioner kroner, en fremgang på 4 millioner kroner i forhold til året før. Driftsresultatet (EBITDA) lå på 1,8 millioner kroner mod 94.000 kroner i 2020.
Redaktionen