Enorm jacket sættes på plads på Sverdrup
Det vejer 26.000 tons og er det største jacketfundament, der nogensinde er bygget til den norske sokkel. Fundamentet afgik fra værftet Verdal i Norge mod Nordsøen søndag 23. juli og er nu sat på plads i en nervepirrende operation.
“Jeg må indrømme, at jeg kunne mærke det i maven - og min puls galopperede”. Sådan lød det fra Thor Kråkenes, chefen for transport og installation af det enorme fundament, efter det kom på plads og nu er den første synlige del af Johan Sverdrup feltet.
Selve platformen skal efter planen monteres næste år og produktionen fra feltet forventes at skulle starte i slutningen af 2019. Johan Sverdrup er et af de fem største oliefelter på den norske sokkel og forventes at indeholde mellem 1,9 og 3,0 mia. tønder af olie-ækvivalenter.
Se den spændende proces, da det enorme fundament blev gjort fri af tranportenheden og tippet ned på bunden af Nordsøen i videoen herunder.
Kilde: Maritime Executive