El Faro ejer sagsøges for 100 mio. dollar
Pårørende til Lonnie Jordan, et af 33 besætningsmedlemmer, der menes at være døde, ad ro-ro skibet El Faro sank under orkanen Joaquin, har rejst krav om en erstatning på 100 millioner dollar. Sagen er anlagt mod TOTE Maritime ved retten i Duval County Court i Jacksonville.
”Tredive-tre mennesker behøvede ikke at dø. Lonnie behøvede ikke at dø”, siger Jacksonville advokaten Willie Gary, der repræsenterer familien, ifølge Associated Press.
”Virksomheden vil ikke diskutere enkelte retssager, i respekt for den juridiske proces. Vores fokus er fortsat på støtte og omsorg for familierne og deres nærmeste”, siger Moira Whalen, talskvinde for TOTE Maritime.
El Faro gik ned i nærheden af Crooked Island, da det det mistede fremdrift og udviklede slagside under orkanen. Kaptajnen havde vurderet, at skibet kunne nå at sejle uden om orkanen, der var varslet inden afsejlingen fra Jacksonville mod San Juan, Puerto Rico, med en besætning på 28 amerikanske og fem polske søfolk.
National Transportation Safety Board og US Coast Guard undersøger hændelsen. TOTE Maritime har sagt, at rederiet vil bestille en tredjeparts sikkerhedsvurdering.
De US-flagede El Faro blev klassificeret af American Bureau of Shipping og har forsikring gennem Steamship Mutual. Skibet var 40 år gammelt, det var blevet opgraderet i 1992 og 2006.
Kilde: TradeWinds
