Eksplosionsfare på Odense Havn
Et større område af Odens Havn, omkring virksomheden Air Liquide, har siden tirsdag formiddag været afspærret på grund af udslip af gasart acetylen. Alle folk i en radius af 300 meter fra virksomheden er ifølge fyens.dk blevet evakueret.
Vagtchef Kim Munksgaard ved Fyns Politi siger til avisen, at afspærring og evakuering skyldes, at en større mængde af det eksplosive og ekstremt brandfarlige gasart acetylen er sluppet ud fra Air Liquide.
Det er angivelig fejlbetjening af en ventil, der har medført, at flere tons acetylen er sluppet ud. Ifølge ubekræftede oplysninger kom en medarbejder til skade, da udslippet skete.
Brandvæsen er til stede for at nedkøle stoffet og dermed nedbringe eksplosionsfaren
Det vides ikke, hvor længe dele af havnen vil være afspærret.
Kilde: fyens.dk.