Efter 5 år: Miljøskibe tæt på levering
De skandale-plagede miljøskibe Sif og Frigg ventes at blive leveret til Miljøstyrelsen til januar. Den samlede pris for de 10-år gamle, britiske offshore-fartøjer vil blive 45-50 mio. kr. skriver Fyns Amts Avis.
De to fartøjer, der lå uvirksomme hen i Svendborg i næsten fem år, vil efter planen kunne tages i brug i slutningen af maj næste år, oplyser kontorchef i Miljøstyrelsen, Morten Jepsen, ifølge Fyns Amts Avis, Søsiden.
"Vi har et fint samarbejde med Faaborg Værft og glæder os til at tage skibene i brug," siger Morten Jepsen og tilføjer, at coronaen har forsinket arbejdet i omkring seks uger.
De to fartøjer er i ombygningsprocessen blev skåret over agterude for at få påsvejset en forlængende aluminiums-sektion, der er nødvendig for at få plads til nye motorer, så de kan sejle hurtigere.
Efter modtagelsen af de to skibe om ca. seks uger venter nogle måneder med testsejladser og uddannelse af mandskab, inden de kan komme i arbejde i forsommeren 2021.
Kilde: Fyns Amts Avis, Søsiden.