Effektive skibe skal give Cosco overskud
Det kinesiske containerskibsrederi China Cosco Holdings har i de sidste tre år haft underskud, men mere brændstofeffektive skibe skal hjælpe med til at skære i omkostningerne og genskabe overskud i rederiet, der har bestilt fem nye containerskibe.
De nye containerskibe, der hver er på 14.500 TEU, leveret i 2017 og 2018. Dermed afstår rederiet fra at bestille skibe i samme størrelsesorden som eksempelvis Maersk Line. I første halvdel af dette år har Cosco allerede reduceret brændstofforbruget med 18 procent ved at sejle langsommere, skriver Hellenic Shipping News, der citerer Bloomberg.
Analytikere forventer, at Cosco ender 2014 med et underskud på 1,06 milliarder yuan (173 millioner dollar), og det vil i så fald bliver det fjerde årlige underskud siden 2009. Omsætningen er halveret siden 2008, hvor den beløb sig til 132 milliarder yuan, sidste år nåede omsætningen kun op på 66 milliarder yuan.
Udover de fem nye containerskibe får Cosco i øjeblikket også bygget fem andre containerskibe, der hver er på 9.400 TEU.
Kilde: Hellenic Shipping News