Droner skal gøre Nordvestpassagen sikker
Der er ti dage at spare på turen mellem Europa og Asien ved at benytte Nordvestpassagen. Men turen er farlig, så nu undersøger droneforskere fra Syddansk Universitet muligheden for at overvåge de farlige isbjerge med gps og droner.
Kinesiske Cosco er et af de få rederier, der er begyndt at benytte Nordvestpassagen i de fire måneder af året, hvor den er mulig at besejle. Men det er fortsat farligt. Og det afholder mange rederier fra at tage turen.
“En optælling fra foråret 2017 viste mere end 400 isbjerge i den Nordatlantiske sejlrute. Selvom det nu er muligt at sejle gennem passagen, gør isbjergene det meget farligt,” understreger droneforsker Agus Ismail Hasan fra SDU Dronecenter.
Men de økonomiske interesser for at anvende Nordvestpassagen er store, og derfor har den Danske Maritime Fond investeret i at finde en løsning. Droneforskere fra Syddansk Universitet er derfor i gang med at udvikle en måde at overvåge isbjergene på, så skibene kan sejle sikkert gennem Nordvestpassagen.
Det sker med projekt Artdrone, hvor forskerne vil benytte droner til over tid at spore alle isbjerge, så de kan indgå i Galileos globale satellit-styrede navigationssystem. Derved kan skibe indhente opdaterede oplysninger om isbjergenes placering, når de sejler gennem Nordvestpassagen.
“Den bedste måde at skabe et overblik over isbjergene er ved, at droner placerer en tracker på isbjergene. Isbjerge bevæger sig i vandet, og på den måde kan skibene via gps se isbjergenes aktuelle nøjagtige placering,” forklarer Agus Ismail Hasan.
Derudover skal dronerne udstyres med infrarøde kameraer, så billederne ikke blot afslører den del af isbjerget, som ligger over vand, men også den store del af isbjerget, som skjuler sig under vand.
Men det er ikke en enkelt øvelse ikke mindst fordi, is og kold fugtig luft skaber store problemer for dronernes propeller og sensorer.
“Derudover kan vi ikke stole på vores kompasser. Angivelserne fra vores magnetiske og gyro-magnetiske kompasser er ustabile nær Arktis,” forklarer Agus Ismail Hasan og fortsætter:
“Desuden dræner kulden batterierne hurtigere. Batteriets levetid er en stor udfordring i at forsøge at placere trackere på alle isbjerge, så lige nu undersøger vi mulighederne for at bruge droner med brændselsceller.”
