DFDS tilpasser kapaciteten i Østersøen
Lavere fragtmængder end ventede får nu DFDS til at fjerne et af skibene på rederiets rute mellem Tyskland og Rusland. Skibet indsættes i stedet på en ny fragtrute mellem Travemünde og Klaipeda.
DFDS skriver i en børsmeddelse, at den økonomiske udvikling på DFDS’ rute mellem Tyskland og Rusland vedbliver med at være lavere end forudset. Rederiet vælger derfor vælger at reduceres fra to skibe til ét skib på ruten i begyndelsen af juni 2014.
Efterspørgslen for shipping services mellem Sverige og Baltikum er derimod fortsat robust. For at øge kapaciteten på Karlshamn-Klaipeda-ruten rokerer rederiet i løbet af sommeren derfor tonnage mellem ruterne Karlshamn-Klaipeda og Kiel-Klaipeda.
I fragtmarkedet mellem Tyskland og Litauen er der samtidig stigende efterspørgsel efter intermodale transportløsninger, som kombinerer shipping og jernbanetransport.
For at imødekomme denne efterspørgsel og balancere den lavere kapacitet på Kiel-Klaipeda, afledt af tonnagerokeringen, åbnes en ny fragtrute for uledsagede trailere og andet gods mellem Travemunde og Klaipeda den 6. juni 2014.
Kilde: DFDS