DFDS indkasserer fransk afvisning
Administratorerne af det medarbejderejede selskab SCOP Seafrance, som har drevet rederivirksomhed i konkurrence med DFDS i Den Engelske Kanal men nu er under likvidation, har blankt afvist DFDS tilbud om at overtage dele af rederiet.
”DFDS beklager administratorernes holdning, men står fortsat til rådighed for handelsretten i Boulogne med henblik på at diskutere en overtagelse af dele af SCOP Seafrance for at minimere de sociale virkninger af selskabets mulige konkurs”, skriver DFDS i en meddelelse.
Efter drøftelser med alle interessenter, herunder den franske transportminister, indgav DFDS den 25. juni et tilbud til administratorerne af SCOP Seafrance om overtagelse af en del af selskabet, herunder 202 medarbejdere.
Dette ville have givet DFDS mulighed for at drive et tredje skib mellem Dover og Calais. DFDS har dog ikke modtaget nogen reaktion på tilbuddet.
Afvisningen af tilbuddet påvirker ikke de eksisterende bareboatcharter-aftaler mellem DFDS og Eurotunnel-koncernen, som træder i kraft i dag.
Kilde: DFDS