DFDS har indgået aftale vedr. Kanalen
DFDS har indgået en aftale med medarbejderrepræsentanter for SCOP-SeaFrance og Eurotunnel vedrørende frigivelsen af færgerne Rodin og Berlioz. Aftalen blev indgået med hjælp af Frankrigs transportminister.
Aftalen forpligter DFDS til at ansætte 202 medarbejdere, der tidligere var ansat i SCOP-SeaFrance, i DFDS’s franske organisation.
Afhængig af tidspunktet for leveringen fra Eurotunnel forventes færgerne indsat på Dover-Calais i løbet af fjerde kvartal 2015 sammen med Calais Seaways. Ruten vil således blive drevet med tre færger sammenholdt med to i dag. Malo Seaways vil blive anvendt andetsteds i DFDS’ rutenetværk.
DFDS vil herefter drive i alt seks færger ud af Dover til henholdsvis Calais og Dunkerque, med tre færger på hver rute. Den øgede frekvens og kapacitet af den fremtidige operation vil styrke DFDS’s services til både fragtkunder og passagerer.
Kilde: DFDS