DFDS færger får nye farver på Fayard
Lige nu bliver der brugt mange liter DFDS-blå maling på Fayard. Som led i DFDS store rebranding-proces, er værftet i gang med at male Princess of Norway om, så den om godt en uges tid kan forlade værftet i nye farver under navnet Princess Seaways.
”Sidste år opkøbte vi A.P. Møller-Mærsks Norfolk Line og i den forbindelse besluttede vi, at alle 60 skibe i flåde skulle have et ensartet udseende. Det er vigtigt for vores synlighed”, siger Gert Jakobsen, informationschef i DFDS til fyens.dk.
”Den blå farve har det rigtige maritime tilsnit, og står godt til vores logo med malterserkorest”, siger Ger Jakobsen til avisen.
Udover farveskiftet betyder det også, at alle rederiets skibe får nyt navn, hvor ordet Seaways indgår.
”Farveskiftet sker i forbindelse med at skibene alligevel skal i dok til det årlige eftersyn”, forklarer Gert Jakobsen, der ikke kan fortælle, hvad rebrandingen koster:
”Skibene skal jo males alligevel”, siger han.
Forleden kunne værftet aflevere King Seaways og Pearl Seaways, der tidligere hed King of Scandinavia og Pearl of Scandinavia.
Kilde: fyens.dk
