DFDS dropper aktietilbagekøb og udbytte
DFDS har valgt, at finansiere købet af det tyrkiske selskab U.N. Ro-Ro uden at låne penge. Det betyder at det igangværende aktietilbagekøbsprogram indstilles og at der ikke som meddelt udbetales udbytte til aktionærerne i august. Desuden udvides aktiekapitalen med en milliard kroner
”Bestyrelsen i DFDS har besluttet at annullere det nuværende aktietilbagekøbsprogram meddelt i Selskabsmeddelelse nr. 11/2018 med virkning fra i dag og at suspendere det planlagte udbytte på 7,00 kroner i august for at opretholde finansiel fleksibilitet”, skriver DFDS i i en meddelelse.
På baggrund af planlagt flådefornyelse i både DFDS og U.N. Ro-Ro og potentielle investeringsmuligheder i de kommende 12-18 måneder anbefaler bestyrelsen i DFDS en udvidelse af aktiekapitalen på cirka 5 % af den nuværende aktiekapital med 1,0 milliard kroner som led i finansieringsstrukturen, der ellers består af bindende lånefinansiering.
En ekstraordinær generalforsamling afholdes inden afslutningen af transaktionen, og Lauritzen Fonden, der ejer 42 procent af DFDS' aktiekapital, har bekræftet deres intention om at deltage pro rata i aktiekapitaludvidelsen.
Finansieringsstruktur og kapitaludlodning tilpasset med henblik på opretholdelse af fleksibilitet. Bestyrelsen forventer at revidere kapitalstrukturen og dermed kapitalfordelingen i 2019 i forbindelse med offentliggørelse af 4. kvartals- og årsrapporten i februar 2019.
Forholdet mellem DFDS' nettorentebærende gæld og EBITDA forventes at stige til omkring 2,5 efter gennemførelsen af transaktionen, inklusive udvidelse af aktiekapitalen, i overensstemmelse med DFDS' mål for gearings-nøgletal på mellem 2,0 og 3,0.
Koncernens omsætning forventes i 2018 at stige med omkring 8 procent, mod tidligere to procent. Intervallet for resultatet før skat og særlige poster, EBITDA, ventes at blive på 3,0 - 3,2 milliarder kroner mod tidligere 2,65 -2,85 milliarder kroner. Investeringer forventes at udgøre cirka
5 milliarder kroner i forhold til tidligere forventning om 1,1 milliard kroner.
Kilde: DFDS