DFDS chartrer skib efter motorhavari
DFDS har med kort varsel indchartret ro/ro skibet Elisabeth Russ til at erstattet Vilnius Seaways på overfarten mellem Kiel og Ust Luga. Det sker efter, at Vilnius Seaways er blevet ramt af et alvorligt motorhavari.
Der var ikke mange skibe at vælge imellem med den størrelse og med så kort varsel. Men allerede samme dag motorhavariet om bord på Vilnius Seaways blev kendt, sikrede DFDS sig Elisabeth Russ, som lå til kaj i Lübeck.
DFDS bekræftede dog ikke chartringen med det samme, da der stadig var en mulighed for, at Vilnius Seaways kunne blive repareret inden for nogle få dage.
Da det senere samme dag stod klart, at det ville tage længere tid at reparere Vilnius Seaways, bekræftede DFDS Fleet Management dog chartringen, kontrollerede landfaciliteter og fik myndighedernes bekræftelse.
“Mandag kl. 15.30 bekræftede vi chartringen, og kl. 18.00 sejlede hun til Kiel, hvor vi fik leveret en hastelast på 20 tons dieselolie til Elisabeth Russ, da hun ikke havde nok brændstof til en tur fra Lübeck-Kiel og videre til Ust Luga. Om tirsdagen sejlede hun fra Kiel til tiden”, siger Ole Juul fra DFDS Fleet Management.
Elisabeth Russ vil være chartret i ca. tre uger.
Kilde: DFDS Update