David Williams ny CEO i Safmarine
Det Maersk-ejede rederi Safmarine har ansat Maersk Lines administrerende direktør for øst - og central Kina, David Williams, som ny administrerende direktør. Williams tiltræder den 1. juli i år. Han erstatter Grant Daly der fratræder den 30. juni.
”Jeg er dybt beæret over at være blevet valgt til denne rolle. Grant har ført Safmarine til store resultater, og jeg har stor beundring for hans eksemplariske lederskab”, siger David Williams.
Williams har arbejdet for Mærsk-Gruppen i 24 år. Han kom til Safmarine i 1986 og arbejdede i forskellige salgs- og kommercielle jobs i Johannesburg, Cape Town og Hamburg frem til år 2000. Han var herefter ansat i Maersk Line Southern Africa til 2007.
Grant Daly blev udnævnt til CEO i Safmarine i februar 2012. Han forlader stillingen på grund af længerevarende helbredsproblemer indenfor familien. Han vil blive ansat i koncernens virksomhed i USA.
Kilde: Safmarine.