Danske Maritime: Ærgerligt at forsvarsministeren mangler tillid til dansk erhvervsliv
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser, at Danmark helt selv kan bygge fregatter. Men udmeldingen undrer Jenny Braat, adm. dir. i Danske Maritime. Hun ser det som en manglende tillid til de danske virksomheder, der har meldt sig klar.
"Vores beregninger viser, at op til 60 pct. af de penge, der investeres i fregatter bygget i Danmark, kommer direkte tilbage til staten via skatter og afgifter. Hvis man derimod bruger milliarder på at bygge i udlandet, så ryger de penge ud af landet uden tilbageløb,” siger Jenny Braat, adm. direktør for Danske Maritime.. Foto: Danske Maritime
“Det er ærgerligt, at vores forsvarsminister har så lidt tillid til dansk erhvervsliv, som netop har meldt sig klar til at løfte opgaven med at bygge nye fregatter.”
Sådan lyder det fra Danske Maritimes adm. direktør, Jenny Braat, om forsvarsminister Troels Lund Poulsens melding om, at Danmark “ikke kan bygge en fuld fregat fra start til slut”, men i stedet satser på en hybridløsning, hvor byggeriet sker i et samarbejde med et udenlandsk værft.
“Når ministeren tager til England og ser på, at de bygger skibe derovre, og så konkluderer, at det kan vi ikke i Danmark, så mangler der tillid til de danske virksomheder, som faktisk har meldt sig på banen og taget ansvar for at løfte opgaven. Det undrer mig,” siger Jenny Braat, der dog glæder sig over ministerens udmelding om, at så meget som muligt skal ske i Danmark.
“Men hvis man vælger et færdigt udenlandsk design, risikerer man et design fyldt med engelsk udstyr frem for dansk. Hvis man vil bruge et engelsk design, skal det i praksis redesignes, så der kommer dansk udstyr ombord. Ellers risikerer vi, at udstyret også bliver købt i udlandet,” siger hun.
60 pct. kommer tilbage
Ministeren siger til Berlingske, at han ikke vil sætte et fregatprojekt i gang til et tocifret mia-beløb, hvis der ikke er sikkerhed for, at det, der skal udvikles, fungerer.
Men den køber Jenny Braat ikke:
“For det første mener jeg ikke, at vi risikerer noget. For det andet viser vores beregninger, at op til 60 pct. af de penge, der investeres i fregatter bygget i Danmark, kommer direkte tilbage til staten via skatter og afgifter. Hvis man derimod bruger milliarder på at bygge i udlandet, så ryger de penge ud af landet uden tilbageløb,” siger hun.
Direktøren for Danske Maritime finder det afgørende, at vi Danmark opbygger egne kapaciteter.
“Hvis vi i Danmark ikke opbygger vores egen kapacitet inden for de områder, hvor vi faktisk kan noget, så står vi ekstremt svagt i en krisesituation, hvor ingen har lyst eller mulighed for at bygge, vedligeholde og levere udstyr til vores skibe. Derfor mener jeg, at det er en forkert tilgang til problemstillingen.”
Jenny Braat peger på, at vi i sammenligning med Kina, Rusland og USA mangler kapacitet - bl.a. til fregatbygning - især i Europa.
“Hvorfor skal Danmark, som har størstedelen af de nødvendige ressourcer – udstyr, designkapacitet og værftskapacitet – og samtidig har verdens tredjelængste kystlinje og et af verdens største havområder, ikke bidrage mere aktivt? Hvorfor skal vi ikke bidrage til NATO’s kampkraft på det maritime område,” spørger hun.
Vi kan bidrage maritimt
“I EU ser man i stigende grad på, hvordan den maritime industri kan styrkes, fordi der er behov for en stærk industri i den nye verdensorden. Det er en kamp, Danmark bør melde sig ind i. Vi kan ikke bidrage med fly, og vi kan ikke i samme grad bidrage med landkapaciteter, men vi kan bidrage maritimt,” siger Jenny Braat.
Hun anerkender, at der er dele af stålarbejdet, som ikke er udført i stor skala i Danmark i mange år. “Men det gælder også mange andre europæiske lande. Det er noget, vi godt kan få op at køre igen hvis vi vil,” mener direktøren.
Men ser du ministerens udmelding som en afvisning af, at der skal bruges så meget dansk udstyr som muligt?
“Nej, det gør jeg ikke. Det, der bekymrer mig, er udsagnet om, at vi ikke kan løfte stålarbejdet. Det er jeg uenig i. Det er et spørgsmål om at tænke anderledes og bruge en distribueret byggemodel.Man skal heller ikke glemme, at englænderne i mange år stort set ikke byggede fregatter. Først for nylig er de begyndt igen, og det var baseret på danske designs. Det er altså relativt nyt, at de har bygget kapaciteten op derovre. Hvis de kan, kan vi også – og faktisk er Danmark en stærkere maritim industrination end Storbritannien.”
Tror du, at den hurtigste, billigste og mest effektive vej til fregatter er at bygge dem i Danmark?
“Der er mangel på kapacitet i NATO. Hvis vi begynder at bygge i Danmark, får vi skibene omtrent samtidig med, hvis vi bygger i udlandet. Jeg har talt med både udenlandske og danske fregatbyggere, og de siger det samme: Kapacitetsudfordringen ligger ikke i platformsbygningen, men i våbensystemerne.
Våbnene skal under alle omstændigheder købes og integreres bagefter. Derfor tror jeg ikke på, at man får skibene hurtigere ved at bygge i udlandet. Det, vi har brug for, er at opbygge kapacitet parallelt i flere lande: Danmark, England, Tyskland og andre. Det er sådan, vi styrker Europa.
Endelig er det vigtigt at se på økonomien. Tilbageløbet til staten, når man bygger i Danmark, er betydeligt. Det får man ikke, hvis man bygger i udlandet,” lyder det fra Jenny Braat.
Troels Lund Rasmussen håber, at regeringen kan præsentere en endelig beslutning om fregatbyggeriet i marts måned næste år, skriver Berlingske.
