Danske Bawat vinder ordre i USA
Specialisterne i rensning af ballastvand, Bawat har sammen med en lokal partner sikret sig 600.000 dollar til etablering af et landbaseret anlæg til rensning af ballastvand i havnen i Duluth, Minesota. I første omgang er der tale om en testperiode på et år.
Bawat´s mobile ballastrensningsanlæg skal stilles op i USA..
“At vi er i stand til at vinde denne ordre foran nogle af vores største konkurrenter er en blåstempling fra de amerikanske myndigheder, der er på udkig efter godkendte teknologier, der kan beskytte det største ferskvands-reservoir i verden,” udtaler Marcus Hummer, CEO i Bawat.
Bawat skal opstille virksomhedens kompakte rensningssystem, Mobile BWMS, der er installeret i en container og dermed let kan flyttes rundt - på land eller på et skib. Og det er direktøren rigtig godt tilfreds med:
“Det er endnu mere opløftende, fordi ideen om at behandle ballastvand på land er en hjørnesten i vores vækststrategi,” siger Marcus Hummer.
Kilde: Bawat