Dansk kabellægger afslutter skotsk opgave
KORT NYT: Maersk Connector har afsluttet lægning af et nyt elkabel mellem de skotske byer Ardmore, på Isle of Skye, og Beacravik, på Isle of Harris. Kablet, der har en kapacitet på 33kV, erstatter et ældre kabel på strækningen der gik i stykker sidste efterår.
Maersk Connector udførte arbejdet for selskabet Global Offshore, i samarbejde med det norske offshore supply skib Grand Canyon 3.
De lokale myndigheder overvejer lige nu muligheden for, om der skal lægges et tilsvarende kabel på strækningen for at øge forsyningssikkerheden.
Redaktionen