Dansk anti-pirat mandat fortsat uafklaret
Fra november og fem måneder frem er den danske fregat Esbern Snare udsendt til Guinebugten, hvor den skal hjælpe med til at gøre det pirattruede farvand mere sikkert at besejle for danske og udenlandske handelsskibe.
Arkivfoto.
Missionen bygger på en folketingsbeslutning, og ikke et internationalt mandat som anti-piratindsatsen ud for Østafrika. Og det er fortsat usikkert, hvilke rammer besætningen får for magtanvendelse.
Flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen, der er næstkommanderende i Søværnskommandoen, siger til fagbladet Lederne Søfart, at han forventer at mandatet vil være i samme kategori som det mandat, de danske krigsskibe arbejdede ud fra i Aden-bugten – dvs. tilladelse til evt. at beslaglægge piraternes motor eller deres våben, så de på den måde blev gjort ukampdygtige.
Derimod er det et åben spørgsmål, om der også kan blive tale om at anholde pirater og overgive dem til lokale politimyndigheder, Det kan blive vanskeligt, siger flotilleadmiralen til fagbladet:
”Vi kan jo ikke både optræde i rollen som politi og dommer, så den del af projektet må vi overlade til Udenrigsministeriet – at finde ud af, hvad der skal ske med de pirater, vi måtte pågribe efter et angreb på et handelsskib. Det er diplomaterne, der skal forhandle de ting på plads med regeringerne i Nigeria, Ghana og de andre kyststater, som vi i det hele taget skal få opbygget et godt forhold til”, siger Carsten Fjord-Larsen til fagbladet Lederne Søfart.
Ud over den sædvanlige besætning på 121 mand vil der under indsatsen i Guineabugten også være 10 mand fra Flyvevåbenet med om bord til at bemande og servicere en Seahawk-helikopter, plus soldater fra Frømandskortset til bording operationer, militærpoliti, læger, sygeplejersker m.fl. - i alt op mod 175 personer.
Esbern Snare var tidligere kategoriseret som et støtteskib, men da betegnelsen støtteskib ikke anvendes i internationale sammenhænge, er de to danske støtteskibe nu blevet til fregatter.
Redaktionen
