Danmark som Europas shipping centrum
En ny tænketank, med formanden for Danmarks Rederiforening Carsten Mortensen i spidsen, skal til oktober komme med et udspil til, hvordan man kan styrke Det Blå Danmark.
Det er Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn der har nedsat tænketanken, der skal komme med forslag til, hvordan Danmark kan styrke sin position som en af verdens førende shippingnationer, og tiltrække endnu flere rederier og andre maritime virksomheder.
"Inden for Europa, hvad vil så være mere oplagt end at se på Danmark? Vi har kompetencerne, uddannelserne og et shippingmiljø, hvor vi er meget stærke både på sø- og landbaseret logistik", siger Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn til dagbladet Børsen.
Det Blå Danmark
• Ca. 80.000 ansatte
• Gennemsnitsløn på 381.500 kr. hvilket er 25 provent mere end en dansk gennemsnitsløn. Yderligere er gennemsnitlige skattebetalinger over niveauet for alle beskæftigede.
• Produktionsværdien udgør 10 procent af den samlede produktion i Danmark
• Eksportandelen udgør 70 procent svarende til 24 proent af Danmarks totale eksport
• Produktiviteten (BVT/beskæftigelsen) ligger med 7 procent markant højere end totalen for dansk økonomi
• Det Blå Danmarks bruttoværditilvækst (BVT) svarer til 7,5 procent af den samlede BVT i Danmark
Kilde: Dagbladet Børsen
