Danbor køber vindselskabet ØER
Danbor, som er et 100 procent ejet datterselskab af NorSea Group, køber det danske vindselskab ØER. Med opkøbet styrker Danbor sin kompetence og kapacitet på vindmarkedet og kan sammen med NorSea Group nu levere tjenester til hele værdikæden.
”Danbor har med købet af ØER fået en særdeles stærk international platform med mulighed for yderligere vækst indenfor installation, drift- og vedligehold samt servicering af vindmølleindustrien”, siger administrerende direktør Jørn Bue Madsen i Danbor.
NorSea Group vurderer, at vindmarkedet generelt og offshore vind specielt er et kraftig voksende marked. Her vil der fremover være et stort behov for tjenester, både inden for installation og vedligehold.
”Både NorSea Group og ejerne har mange kompetencer, en infrastruktur og udstyr, som vi ønsker at benytte på vindmarkedet, og særligt inden for offshore vind. Vores mål er at være en aktør, som kan levere tjenester til hele værdikæden både inden for installation og drift af vindmølleparker. I første omgang satser vi på Nordsøen og Østersøen, men derefter forventer vi at levere til verdensmarkedet”, siger koncernchef i NorSea Group, John Egil Stangeland.
Danbor er NorSea Groups Centre of Excellence inden for vind med bred erfaring indenfor logistik, service og inspektion af vindmøller. ØER skal fortsætte som et selvstændigt selskab, men vil blive placeret og administreret af Danbor under Center of Excellence.
ØER blev etableret allerede i 1963 og har virksomheder i både Danmark, Tyskland, UK og Frankrig. De har oparbejdet en solid erfaring og kompetence indenfor alle typer af teknisk vedligehold, reparation og installation af vindmøller. Selskabet har 120 ansatte, og har kontrakter med de vigtigste aktører på markedet.
Kilde: Danbor
