Crown Seaways er under ombygning
Den store DFDS-færge Crown Seaways ligger for øjeblikket til kaj i København, hvor den gennemgår en stor ombygning, ligesom det skete med Pearl Seaways i januar. Den store ombygning til 120 mio. kr. vil tage tre uger, inden skibet igen er klar til at sejle på København-Oslo-ruten.
Ombygningen indbefatter blandt andet, at der skal etableres flere 5-køjes kahytter, tøjshoppen og Taxfree skal bygges sammen til én stor butik, konferencefaciliteterne skal forbedres med bedre teknologi og it-faciliteter, og desuden skal Lattitude caféen lukkes til fordel for den nye restaurant ”Little Italy”.
Medarbejderne på Crown Seaways har bidraget med forslag til forbedringer, og desuden er mange gæster også blevet spurgt om, hvad der kunne gøre deres ophold ombord endnu bedre.
Crown Seaways vil efter planen være klar til at sejle igen den 3. april.
Kilde: DFDS