Costa Concordia skrottes i Genova
Kampen om at skrotte det kæntrede krydstogtskib Costa Concordia står nu mellem britiske Teesside Environmental Reclamation and Recycling facility og et konsortium i Genova. Ordren ventes at gå til Italien.
Ifølge den italienske avis La Stampa er et tilbud fra et konsortium bestående af St. George Mariotti, Saipemn og havnemyndighederne i Genova favoritter til at vinde den 200 millioner euro store opgave.
For Genova tæller blandt andet, at det store beløb ikke bliver sendt ud af landet men anvendes til at skabe italienske arbejdspladser. Hertil kommer at rederiet der ejer Costa Concordias har hovedsæde i Genova.
At Teesside Environmental Reclamation and Recycling facility råder over moderne og anerkendte faciliteter spiller i denne forbindelse en mindre rolle.
Det er planen at Costa Concordia skal bugseres væk fra Giglio i juni måned, men det modsætter øens borgmester Sergio Ortelli sig nu. Han mener at det vil skade øens turistindustri hvis det meget synlige vrag forlader øen inden højsæsonen.
Kilde: La Stampa