Cosco udvikler batteridrevet feederskib
Det store kinesiske rederi Coscos intra-asiatiske containerrederi Shanghai Pan-Asia Shipping tager i slutningen af næste år to nyudviklede, batteridrevne 700 TEU feederskibe i brug. Søsterskibene er under bygning på Cosco Shipping Heavy Industry i Yangzhou.
Grafik: Cosco.
De to feederskibe, der sammenlagt koster 18,2 millioner dollar, skal fragte containere på Yangtzefloden mellem Wuhan og Shanghai,
De 120 m lange feederskibe har en dybgang på 5,5 meter, og drives af 36 20 fods containerbatterier, der oplades ved hjælp af landstrøm.
I øjeblikket er verdens største batteridrevne containerskib Yara Birkeland, der har opereret i norske farvand i nogle måneder, og er i stand til at transportere 120 TEU.
Redaktionen