Containerrater stiger moderat i 3. kvartal
Containermerkedet vil fortsat være presset i 2. kvartal, med rater der ligger under 1. kvartal og udgifter der ligger over. I 3. kvartal er der udsigt til moderater ratestigninger, vurderer Alphaliner.
”Håbet om en hurtig bedring af containermarkedet er fordampet med få tegn på, at fragtraterne vil vise nogen betydende bedring før juli”, skriver Alphaliner i sit nyhedsbrev, med henvisning til den fortsat store tilgang af nye containerskibe.
En stærk bedring i tredje kvartal ligger heller ikke i kortene, hvis man skal tro Alphaliner. En stærk bedring vil kræve, at branchen reagerer på overkapaciteten i markedet, reducerer kapaciteten og lukker nogle af deres services.
Ifølge Alphaliner sejler rederierne med en kapacitet på Fjernøsten-Europa og Fjernøsten-Nordamerika, der ligger henholdsvis 21 og 19 procent højere end for et år siden.
”Med en efterspørgselsvækst, der kun ventes at udgøre 7-8 procent på disse to ruter i år, ventes overudbudssituationen også at være der de næste par måneder”, skriver Alphaliner.
Kilde: euroinvestor.dk
