CMA CGM forbedrer lånebetingelser
Kreditvurderingsbureauet Moodys giver nu CMA CGM, der er verdens tredjestørste containerrederi, en corporate family rating på B2 mod tidligere B3. Det giver rederiet forbedrede lånebetingelser. Risikoen for misligholdelse af rederiets gæld er, ifølge bureauet mindsket og udsigterne mere stabile.
”Vi har opgraderet CMA CGMs vurdering til B2 for at anerkende selskabets tilbagevenden til en mere stabil driftsmæssig og finansiel profil efter den gennemførte restrukturering og den styrkede likviditet efter salget af 49 procent af havneforretningen samt et kapitalindskud på 150 millioner dollar”, siger kreditanalytiker Marco Vetulli fra Moody.
Selv hvis containerfragtraterne skulle fortsætte på et lavt niveau i et år eller halvandet på grund af overkapacitet i markedet froventer Moody, at CMA CGM kan fastholde sin nyvundne B2-karakter.
Kilde: nordnet.se