ClassNK ændrer regler efter Mol Comfort
Det japanske klassificeringsselskab, ClassNK, har lavet en ny vejledning for store containerskibe efter MOL Comfort forliset. Det internationale klassifikationsselskab har fremlagt nye retningslinjer for store containerskibe mere end to år efter tabet af MOL Comfort i Det Indiske Ocean i juni 2013.
De foreslåede ændringer stiller større krav til styrken af skibsskrogets bærende bjælker, så der tages større højde for sideværts belastninger og huggende bevægelser, såvel som skrogets langsgående styrke og evne til at rette sig op. Reglerne er planlagt til at gælde for containerskibe, hvor byggeriet starter efter 1.april eller senere.
MOL Comfort er det største forlis af et containerskib i historien. Det 8.000 TEU containerskib sank efter at være brækket i to dele i Det Indiske Ocean i juni 2013, efter en forudgående brand.
De foreslåede ændringer blev godkendt af ClassNK's Tekniske Udvalg i Tokyo den 19. november og vil træde i kraft efter godkendelse fra ClassNK’s bestyrelse.
Kilde: Class NK