Carnival Cruise Line ramt af ny ulykke
Det uheldsplagede amerikanske krydstogtrederi Carnival Cruise Line er blevet ramt af en ny ulykke, denne gang en menneskelig tragedie. Et ungt par der var passagerer om bord på rederiets krydstogtskib Carnival Spirit er forsvundet på havet ud for Australien.
De australske myndigheder har igangsat med en omfattende eftersøgning efter parret, en 30 årig mand og en 28 årig kvinde, der først blev konstateret savnet, da de ikke afhentede deres bagage ved skibets ankomst til Sydney torsdag morgen australsk tid.
Efter en gennemgang af optagelser fra krydstogtskibets videokameraer kunne det australske politi slå fast, at parret faldt overbord fra et skibets mellemdæk, da Carnival Spirit befandt sig omkring 93 sømil fra nærmeste land.
På trods af den store højde der er faldet fra, og den lange afstand til land, tror de australske myndigheder på, at det stadig kan være muligt, at finde parret i live.
Kilde: Sydney Morning Herald