Bunker One breder sig til Østafrika
Den danske bunkergigant, Bunker One, vil udvide sin tilstedeværelse i Afrika med fysisk tilstedeværelse i Port Louis på Mauritus på den maritime hovedfærdelsåre mellem Øst- og Vestafrika, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Med den kommende etablering kan Bunker One levere til sine kunder på begge sider af Afrika.
“Samarbejdet mellem begge kyster på det afrikanske kontinent vil garantere en pålidelig levering af produkter til kunderne. Vi garanterer effektive leverancer og førsteklasses operationer, da vi altid er dedikerede til at levere tjenester af den højeste kvalitet til vores kunder,” siger Peter Zachariassen, CEO i Bunker One.
Bunker One vil levere på såvel ankerpladser som i havnen, hvor selskabet har købt sig til den nødvendige lagerkapacitet af Vivo Energy Mauritius.
Bunker One forventer at være klar til at servicere kunder i Port Louis fra 4. kvartal i år.
Kilde: Bunker One