Bornholmske havne foreslås renoveret
Dansk Folkeparti på Bornholm foreslår, at der bruges fire millioner kroner til renovering af de kommunale havnefaciliteter. Yderligere en million kroner foreslås brugt på at sænke taksterne for gæstesejlere, der benytter de kommunale lystbådehavne.
”Vores faciliteter bliver ganske enkelt udkonkurreret af de omkringliggende destinationer. Det, sammenholdt med sidste års stigninger på havnetaksterne gør, at vi mister turister og dermed omsætning”, siger Torben Rønne-Larsen (DF) til bornholm.nu.
Forslaget fra partiet kommer som i forbindelse med på de kommende kommunale budgetforhandlinger. De lavere takster skal også komme bådejere med fast plads hele året til gode, da disse ifølge Dansk Folkeparti betaler for meget.
Kilde: bornholm.nu