Blue Water får global kontrakt
Blue Waters store erfaring med besværlige transporter til det Kaspiske Hav sikrer det danske logistikfirma en global kontrakt. I de kommende tre år skal Blue Water Baku sørge for global fragt til Azerbadjan, Georgien og Tyrkiet for Worley Parsons i forbindelse med et omfattende BP projekt.
”Vi er glade for og stolte af at have underskrevet en treårig kontrakt på globale speditionsydelser. Kontrakten dækker global fragt til Azerbaijan, Georgien og Tyrkiet, eksport fra disse lande, toldbehandling, oplagring samt pakning på afsendelsesstedet og på destinationerne. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Worley Parsons om at levere den bedste service og logistikløsninger til vores kunde”, siger Fina Garber, direktør for Blue Water Baku.
Worley Parsons har vundet en femårig projekterings-, indkøbs- og konstruktionskontrakt for BP - i Azerbaijan, Georgien og Tyrkiet. Efter at være blevet godkendt i en prækvalifikation, blev repræsentanter fra Blue Water Caspian inviteret til at give tilbud. Tilbuddet blev grundigt vurderet af Worley Parsons og deres kunde BP, med det resultat, at Blue Water fik kontrakten.
Kilde: Blue Water shipping