Slået op d. 25.06.2026
Bliv lods hos DanPilot
– og vær med til at sikre vores farvande, havne og de arktiske farvande i Grønland
Har du ambitioner om at bringe dine kompetencer inden for navigation til næste niveau?
Og har du måske erfaring fra arktiske farvande?
DanPilot – mere end en lodsvirksomhed
Hos DanPilot er vi stolte af vores rolle som en central del af den maritime infrastruktur i Danmark og Grønland.
- Over 22.000 lodsninger årligt
- Mere end 225 erfarne lodser
- En organisation i udvikling med fokus på kvalitet og sikkerhed i verdensklasse
Vi står midt i et generationsskifte og det er nu, du har muligheden for at blive en del af fremtidens DanPilot.
Hos DanPilot får du en unik mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sikkerhed, samfundsansvar og sammenspil er kernen i alt, vi gør.
Vi søger lige nu:
- Lodsaspiranter til gennemsejlingen, hvis du har erfaring med sejlads i Grønlandske farvande, er der mulighed for at blive tilknyttet DanPilot Greenland
- Havnelodser eller lodsaspiranter til Smålandsfarvandet, Skagen og Bornholm
Din vej til at blive lods
Som lodsaspirant hos os får du en struktureret og ambitiøs start:
- Onboarding sammen med et hold af nye aspiranter
- Ca. 6 måneders målrettet uddannelse
- Træning i tæt samarbejde med vores Training Center og områdeledere
- Afsluttende eksamen – både teoretisk og praktisk
Vi investerer i dig, så du kan levere på højeste niveau fra dag ét.
Hvor søger vi?
Vi søger både lodsaspiranter og erfarne lodser til:
- Smålandsfarvandet, havnene i sydlige Sjælland, Lolland og Falster
- Skagen og Frederikshavn
- Bornholm
- Gennemsejlingen
Du bliver som havnelods en del af et lokalt team med høj faglighed og stærkt sammenhold, hvor fælles mål er sikker og effektiv sejlads.
Hvem er du?
Du er først og fremmest en professionel navigatør med et stærkt fagligt fundament, og en kollega, andre har tillid til.
Hos os lykkes du, hvis du:
- Er rolig, skarp og beslutningsdygtig – også når det gælder
- Er en god kollega som forstår vigtigheden af samspil
- Møder andre med respekt og overblik – uanset kultur og baggrund
- Trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens
- Arbejder fleksibelt – også om natten og på skæve tidspunkter
Du bidrager ikke kun med din erfaring, men også med din personlighed.
Det er en fordel, men ikke et krav at du er bosat i nærområdet til havnene, men du skal være indstillet på at være væk hjemmefra i op til en uge ad gangen.
Dine kvalifikationer
Du har:
- Sønæringsbevis som skibsfører (STCW II/2)
- Min. 2 års erfaring fra arktisk sejlads eller tilsvarende (hvis du søger som grønlandslods)
- Min. 2 års effektiv sejltid som skibsfører/overstyrmand
- Erfaring med skibsmanøvrering
- Solidt kendskab til ECDIS
- Gyldigt sundhedsbevis
Derudover forventer vi, at du:
- Kommunikerer stærkt på dansk og engelsk
- Har gode IT-kompetencer
- Er åben for feedback og konstant udvikling
- Har gyldigt kørekort
Derfor skal du vælge DanPilot
Hos os får du mere end et job, du får en karriere i et stærkt fællesskab:
- En organisation med høj faglig stolthed
- Kollegaer, der brænder for deres arbejde
- En kultur med plads til humor og hinanden
- Aktiv personaleforening og sociale arrangementer på tværs
Vi tror på, at trivsel og kvalitet går hånd i hånd.
Arbejdsliv mellem Danmark og Grønland
Som kombineret DanPilot og DanPilot Greenland, lods får du en hverdag med variation og ansvar:
- 153 tilkaldevagter årligt
- 52 dage i Grønland (juni–september)
- Opgaver i Grønland: primært krydstogtskibe
- Vagter op til 24 døgn i træk
- I Danmark: typisk 5–7 døgn ad gangen
Du ansættes med tjenestested på sædvanlig bopæl.
Sådan søger du
Upload ansøgning, CV og dokumentation:
- Sønæringsbevis
- GMDSS
- Sundhedsbevis
- ECDIS
- ISPS
Rekrutteringsprocessen inkluderer:
- Kemimøde
- Samtale, personligheds- og kognitiv test
- Simulator-test i Esbjerg
Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem DanPilot og Søfartens Ledere.
Har du søgt tidligere? Upload venligst igen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset baggrund.
Klar til næste skridt?
Bliv en del af DanPilot og vær med til at gøre en forskel, hver gang et skib sejler sikkert i havn eller igennem farvandet.
Om DanPilot
DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat og den største udbyder af lodsning i Danmark og Grønland med mere end 22.000 lodsninger årligt. Vi spiller en central rolle i sikker og effektiv sejlads i danske farvande og leverer lodsning og relaterede maritime ydelser på et liberaliseret marked med konkurrence. Det stiller høje krav til vores faglighed, ansvarlighed og evne til at samarbejde på tværs– både internt og med kunder, myndigheder og øvrige aktører i den maritime sektor.
Vores lodsoperationer udgår fra 17 lodsstationer fordelt over hele landet, og vores arbejde bringer os tæt på havet hver eneste dag. Vi har administrativt hovedsæde ved havnen i Svendborg med stærke fagmiljøer inden for bl.a. driftsplanlægning, sikkerhed, jura, HR, økonomi, IT og ledelse, hvor viden, analyse og samarbejde er afgørende for, at vi lykkes med vores samfundsopgave.
Hos DanPilot er vi mange stolte og engagerede medarbejdere, der deler en fælles passion for det maritime– uanset om vores arbejdsdag foregår til søs eller på land. Vi lægger vægt på frihed under ansvar, et stærkt kollegaskab og et arbejdsliv, hvor livet omkring havet og meningsfuldt arbejde for samfundet går hånd i hånd.
