Bladt Industries på vej ind i fremtiden
Bladt Industries i Aalborg skal i samarbejde med NLMK DanSteel levere mere end 20 testpiles af forskellig størrelse til Dong Energy. Målet med projektet er at mindske vægten og dermed omkostningerne på offshore fundamenter uden samtidig at svække deres bærekapacitet.
De forskellige piles er designet af Dong Energy til deres offshore vindprojekt PISA, som er en del af Carbon Trust’s offshore vindaccelerator projekt, og har til formål at teste havbunden for at kunne udvikle letvægtsfundamenter.
Bladt Industries har leveret tæt på 1.500 offshore fundamenter og dette forretningsområde er vokset betydeligt for virksomheden indenfor det sidste årti. Derfor har Bladt også stor interesse i at sænke omkostningerne på fundamenterne uden at gå på kompromis med kvaliteten – alt sammen for at sikre fremtiden for offshore vindmølleparker.
Produktionen starter op snart og forventes afsluttet i det tredje eller fjerde kvartal i år.
Kilde: Bladt Industries