Bilrederi henter 2 mia. nkr. i obligationslån
Det norske bilrederi Wallenius Wilhelmsen har udstedt et usikret obligationslån på 2 mia. norske kroner - ca. 1,4 mia. kr. Nettoprovenuet af lånet, der løber til 2024, vil blive anvendt til at refinansiere eksisterende gæld og til generelle selskabsformål, skriver Dagens Næringsliv.
Rederiet har været hårdt ramt af det lavere bilsalg under Coronakrisen og realiserede en omsætning for 2. kvartal på blot 606 mio. dollar, et fald på 400 mio. dollar i forhold til samme periode året før, mens EBITDA blev reduceret fra 211 mio. dollar itl 104 mio. dollar.
Kilde: Wallenius Wilhelmsen.