Bevaringsværdi skibe under hårdt pres
Mange af landets gamle bevaringsværdige skibe har problemer med at tjene penge nok. To er allerede konkurs og flere sat til salg, med fare for udflagning til udlandet. Danmarks sejlende kulturarv er i akut økonomisk havsnød på grund af finanskrisen
"Den største del af den sejlende kulturarv er privat og modtager minimal støtte. Mange får slet ingenting og eksisterer kun på ejernes stædige indsats. Det er nødvendigt, at de får økonomiske vilkår at sejle under, der gør det muligt at drive dem fremover. Ellers vil flere skibe forsvinde inden for en overskuelig fremtid", siger museumsleder på Marstal Søfartsmuseum, Erik Kromann til Ritzau.
går Skibsbevaringsfonden nu til Kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg for at bede om nødhjælp. Målet er at forhindre, at de gamle bevaringsværdige både går til eller sælges til udlandet.
Af de 185 bevaringsværdige skibe, drives langt de fleste drives på privat basis uafhængigt af større indtægter. Men omkring 30 fartøjer behøver indtjening, penge der typisk tjenes ved at have betalende gæster med om bord. Men den påkrævede sikkerhed kræver også mange investeringer.
I et åbent brev til Folketinget og kulturministeren samt landets havnekommuner peger Skibsbevaringsfonden nu på en stribe forslag, som kan redde de gamle skibe.
Fritagelse for moms og afgifter på brændstof ligesom fiskeriet, lempeligere beskatning, tilskud til lejrskolesejlads og stop for en bekostelig jævnlig skibsmåling. Skibene ønsker også sidestilling med bevaringsværdige bygninger, så for eksempel istandsættelsesudgifter kan trækkes fra i skat.
Kilde: fyens.dk
