Besætning reddet fra brændende bugserbåd
Den italienske kystvagt har reddet 13 besætningsmedlemmer fra bugserbåden Ursa Major, der fredag brød i brand mens den var i færd med at skubbe en pram 15 sømil ud for Calabriens kyst ved Gioia Tauro.
Branden, der brød ud i maskinrummet var, som det fremgår af nat-optagelserne, meget voldsom, og besætningen måtte hurtigt forlade skibet, hvorefter de blev sejlet i land om bord på en af kystvagtens patruljebåde.
Branden om bord er nu slukket efter en massiv indsats fra slukningsfartøjer og specialuddannede redningsfolk.
Kilde: Guardia Costiera