Baltic Shipping Company øger flåden
Skibsmæglerfirmaet Baltic Shipping Company A/S, har fået endnu en coaster under deres flag. Udvidelsen af flåden er sket med coasteren M/V Poseidon på 3710 DWT, som er overtaget i Gibraltar af Peter & Nels Einer Sørensen fra Hadsund.
Poseidon opgraderes i Gibraltar.
”Vi er utrolige glade, for den tillid Peter & Nels har vist os. Vi har længe haft et ønske om at få skibe, på over de 3.000 DWT som M/V Poseidon. Skibet bliver den største til dato i vores flåde, og er med sin besætning, dansk flag, fleksibilitet & sejlegenskaber et godt skib til vores portefølje af, bulk - og projektlaster mv. Idet Peter & Nels Einer Sørensen har valgt at tage Mv Poseidon under dansk flag, beviser det, at der blæser en positiv vind ikke kun hos os, men generelt over coastermarkedet”, siger Ronnie Hulstrøm.
Peter Sørensen & hans far, Einer Sørensen solgte tilbage i 2008 den gamle Poseidon på 1.300 DWT (bygget i Frederikshavn i 1970) og har siden været på udkik efter det rigtige skib. I starten var det umuligt at købe et ordentligt skib for menneskepenge, men så kom krisen og alt gik mere eller mindre i stå. Peter holdt fast i sit ønske om, at han skulle være skibsreder igen, og da tiden og det rigtige skib var der, slog han til.
”Hvor længe M/V Poseidon forbliver den største coaster under BSC flag, må tiden vise, da vi hele tiden arbejder på at styrke vores position og være bedst til det vi gør”, fortæller Ronnie Hulstrøm.
Baltic Shipping Company har egne kontorer med klarering og stevedoring i København, Frederiksværk, Hundested
og Køge. Firmaet tilbyder tillige befragtning og totale transportløsninger fra A til B med firmaets egen flåde, som pt. består af syv moderne coastere i størrelsen 1.500 til 3.580 DWT.
Kilde: Baltic Shipping Company