Ballastvandkonvention kræver handling
Det er positivt, at ballastvandkonventionen endelig kan træde i kraft efter, at Finland valgte at ratificere IMO-konventionen. Men det er en stor udfordring, at USA endnu ikke har godkendt nogen rensningssystemer.
”Vi bakker fuldt ud op om ballastvandkonventionen, da den er et vigtigt værktøj til at minimere spredningen af invasive arter”, siger Jesper Stubkjær, chefkonsulent i Danmarks Rederiforening.
Men det er en stor udfordring, at USA endnu ikke har godkendt nogen systemer til behandling af ballastvand.
”Hvis USA ikke snart begynder at godkende systemer, så risikerer rederierne at købe systemer, som ender med ikke at blive accepteret af USA. Det er naturligvis en uacceptabel situation, så alle gode kræfter skal sættes ind for at få amerikanerne med på resten af verdens tilgang”, tilføjer han.
Grunden til, at de amerikanske myndigheder endnu ikke har godkendt nogen systemer, er, at de ikke anerkender IMO’s måde at godkende systemerne på. IMO har allerede blåstemplet mere end 50 systemer.
En anden udfordring er, at IMO er i gang med at opdatere sin guideline for kravene til ballastvandsystemer. Det er afgørende, at IMO afslutter dette arbejde hurtigst muligt, så nye opdaterede systemer kan være klar på markedet, når installationen af systemerne skal begynde om et år.
Finland har 0,14 procent af verdensflåden, og det er ifølge IMO lige nøjagtig nok til at bringe konventionen op over de nødvendige 35 procent af verdenstonnagen. Konventionen kan dermed træde i kraft om et år den 8. september 2017. Danmark ratificerede konventionen i 2012.
Kilde: Danmarks Rederiforening
