Australske bugserbåd strejker fortsætter
Konflikten mellem Svitzer og maskinmestrene i rederiets australske flåde af bugserbåde fortsætter på anden uge. Mandag vil stort set al skibstrafik i Port Botany, Sydney, Fremantle og Kwinana blive lammet af konflikten
."Svitzer er den største operatør i disse havne, og den eneste der råder over store bugserbåde”, siger Martin Byrne, talsmand for Australian Institute of Marine and Power Engineers, til ABC News.
Ifølge Burne vil konflikten tirsdag blive udvidet til at omfatte flere havne.
I sidste uge, hvor konflikten startede, blev havnene i Newcastle, Sydney, Geelong, Brisbane og Melbourne ramt af konflikten.
Konflikten kommer efter resultatløse forhandlinger mellem Svitzer Australia og rederiets maskinmestre. Svitzer ønsker at maskinfolkene fremover skal omfattes af den generelle overenskomst mellem Svitzer Australia og de ansatte på rederiets bugserbåde. Men det har maskinmestrene afvist.
En appel fra Svitzer til Australiens Fair Work Commission om at gribe ind i konflikten blev afvist fredag. Kommissionen siger dog at den følger konflikten tæt.
Konflikten har ramt alle skibe i de berørte havne, dog undtaget krydstogtskibe, krigsskibe og skibe i nød.
Kilde: ABC News