ATPI udvider kontrakt med Nordic Tankers
ATPI Gruppen danske kontor har indgået en kontrakt med Nordic Tankers der indebærer, at ATPI de næste 3 år skal stå for koncernens forretningsrejser for alle ansatte fra Nordic Tankers ni kontorer rundt om i verden.
Kontrakten, der har en værdi på 20 millioner kroner om året, er en udvidelse af et eksisterende samarbejde mellem Nordic Tankers og ATPIs afdeling, ATP Instone, der er specialiseret sig i at transportere skibsbesætninger.
”Vi er glade for, at samarbejdet nu bliver udvidet til at omfatte alle deres rejser, hvad enten deres medarbejdere er til søs eller på land. Vi ser i øvrigt frem til at få integreret nogle nye prisbesparende og bruger-venlige online-systemer som skal gøre booking og organisering af rejser nemmere for alle afdelinger verden over”, siger Jim Larsen, salgschef hos ATPI Danmark.
ATPI, der har 14 medarbejdere i Danmark, og 1.400 ansatte fordelt på over 60 kontorer rundt om i verden, arbejder udelukkende med erhvervsrejser.
Kilde: ATPI