Assens Skibsværft frygter for fremtiden
En ny visionsplan er på vej for Assens Havn i forlængelse af, at arbejdsgrupper siden februar sidste år har arbejdet på finde nye muligheder for udviklingen af Assens Havn. Foreløbig er høringsperioden for visionerne udskudt til 20. januar.
”Hvis vi ikke har mulighed for at have en havn i Assens mere, så har vi ikke værftet mere. Så minimerer du faciliteterne for værftet. Det gør, at vi bliver klemt inde. Vi har åbent mod nordhavnen nu. En lukning af nordhavnen og et eventuelt byggeri derhenne (med boliger og erhverv, red.) vil give mega store gener for os”, advarer Erling Pedersen, direktør for Assens Skibsværft.
Han advarer mod konsekvenserne, hvis man beslutter at have mindre erhverv på havnen i Assens og i stedet satse mere på boliger og turisme. En lukning af nordhavnen vil have konsekvenser for værftet, fordi værftet bruger nordhavnen til at afprøve skibene.
Det har været foreslået som et kompromis, at havnen skulle rumme 60 procent erhverv og 40 procent turisme.
Kilde: fyens.dk