Årsdag med fokus på anti-globalisering
Danmarks Rederiforening - der fremover hedder Danske Rederier - afviklede torsdag Årsdag 2017 med fokus på de protektionistiske tendenser, der udgør en trussel mod den internationale skibsfart, og ikke mindst dansk skibsfart, der råder over er en stor handelsflåde set i forhold til landets størrelse.
”Fri verdenshandel er af afgørende betydning for dette erhverv”, sagde Claus V. Hemmingsen, Formand for Danske Rederier og CEO for Maersk Energy.
Kjell Nordstrom, professor ved Institut for International Business på Stockholm School of Economics, gav som globaliseringsekspert et oplæg om hvilke internationale udfordringer, som erhvervslivet står overfor i disse år.
”Donald Trump er ikke årsag til anti-globalisering. Han har bare lavet politik ud af noget, som allerede var der, og som han kunne drage nytte af”, sagde Kjell Nordstrom bl.a.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby deltog også i debatten om fremtidens frihandel.
”Vi siger ja til frihandel, så længe der er regler omkring det. Vi vil gerne have flere frihandelsaftaler, så længe det er gavnligt for alle parter”, sagde Hans Kristian Skibby.
Læs Danske Rederiers Årsberetning 2017 HER
Kilde: Danske Rederier