APM Terminals venter vanskelige tider
APM Terminals topchef Kim Fejfer regner med, at februar, marts og april måned bliver meget vanskelige måneder at komme igennem. Men han tror også på, at krisen vil føre noget godt med sig.
"Vurderinger af havne var nået op på et helt urealistisk niveau. Anlægsomkostninger og prisen for at få forskellige services var nået et overdrevet niveau, og jeg tror at nogle investorer var begyndt at se havne, som en slags ejendomsindustri", siger Kim Fejfer ifølge avisen Port Strategy.
Fejfer vurderer, at krisen nu får folk til at vågne op, og at havne-branchen nu igen handler om at være de bedste, at give effektiv service og tilføre værdi til rederierne og deres kunder.
Ifølge artiklen, der citeres af Reuters, forberedte APM Terminals sig allerede på krisen i oktober, og det betød, at da containermarkedet så en nedgang i januar 2009 på 20 pct., havde APM Terminals kun en nedgang på 13 pct.
Kilde. euroinvestor.dk