APM Terminals udvider i Tanger
APM Terminals har vundet retten til at udvikle og drive endnu en ny stor containerterminal. Denne gang i den nye Tanger-Med 2 havn i Marokko. Terminalen får en kapacitet på 3 millioner TEU
Ifølge Cargonews skal APM Terminals drive terminalen i parløb med en marokkansk partner, olieselskabet Akwa Group, som vil få de sidste 10 procent af koncessionen.
APM Terminals er allerede repræsenteret i Tanger, hvor selskabet har investeret knap 1,1milliarder kroner i første del af havnen.
Den anden del af Tanger-Med 2 er gået til et konsortium anført af konkurrenten PSA fra Singapore.
Kilde: epn.dk